Job hos Altan.dk

I Altan.dk har vi fokus på at ansætte og fastholde engagerede, motiverede og kreative medarbejdere, som vil være med til at gøre en forskel både eksternt over for vores kunder og internt over for kolleger.

Hvis du ikke får svar på dine spørgsmål her på siden, er du velkommen til at kontakte vores HR-afdeling enten telefoniske eller via e-mail på job@altan.dk.

 

Vi skal have det sjovt, opføre os ordenligt, tjene penge, gøre det simpelt

- Altan.dk værdier

Dette kan du arbejde med i Altan.dk

Hos Altan.dk har vi en lang række forskellige roller, uanset om du har en håndværksmæssig uddannelse, er bygningskonstruktør, sælger, administrativ medarbejder eller leder. Sammen er vi et hold, der sørger for, at byboere får større livskvalitet med det gode liv og uderum i byen.

Vi har stor mangfoldighed i arbejdsopgaverne. Det betyder, at alle kan gøre karriere hos os – uanset om du er god til at bruge hænderne, er en administrativ ørn eller har en længerevarende uddannelse. Det vigtigste er, at du er engageret og har lyst til at bruge og udvikle både dine faglige og personlige kompetencer.

De typiske jobfunktioner

  • Erfarne fagfolk – vores altan- og elevatormontører er dem, som gør drømmen om en altan eller elevator til virkelighed. Vores kunder møder dem i den synlige del af byggeprocessen. Altan.dk beskæftiger murer, tømrer, VVS’er, malere og andre erfarne håndværkere
  • Bygningskonstruktører, teknisk designere, specialister til projektering – før et altan- og elevatorprojekt bliver til virkelighed er der en lang række byggetekniske processer, tegninger og beregninger, der skal tages hånd om i samarbejdet med myndigheder og bygherre
  • Salgsprofiler – vores sælgere er ofte dem, kunden møder i første omgang. De rådgiver kunderne om den proces, som bygherren skal igennem. De udarbejder tilbud og sikrer, at kunden har et grundlag for beslutningen om opførelse af altaner og elevatorer
  • Administrative medarbejdere – vi har mange forskellige administrative medarbejdere, der hver især tager sig af arbejdsopgaver inden for produktionsplanlægning, økonomi og de funktioner, som ofte binder tingene sammen
  • Ledende medarbejdere – vores ledere forstår at spille en central rolle. De er forretningsorienterede medarbejdere, som er motiveret af et højt fagligt niveau og ikke mindst den ledelsesmæssige opgave

Altan.dk som arbejdsplads

Hos Altan.dk bliver du en del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt.

Vi tilbyder:

  • God pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Frokostordning, hvor vi spiser sammen med tid til at dele stort og småt. Flere kolleger går en tur i de naturskønne omgivelser i forlængelse af frokosten
  • Aktiv personaleforening og diverse sociale arrangementer, som f.eks. fredagsbarer og julefrokost
  • Moderne hovedkontor i naturskønne omgivelser; hvor du både kan høre gøgen, spætten og fasanen

 

Med 30 års erfaring er Altan.dk Danmarks største altanvirksomhed. Virksomheden består af ca. 100 engagerede medarbejdere fordelt i hele Danmark, med hovedkontor i Sorø og showroom i København. Vi er med til at skabe det gode liv i byen med de ca. 2.000 altaner, vi sætter op årligt.

Ledige stillinger

Når vi har ledige stillinger, vil de blive slået op her på siden, på Jobindex og andre relevante portaler. Klik på jobopslaget, der passer med dine kompetencer, for at få flere oplysninger. Kan du genkende dig selv i beskrivelsen af et konkret job – og har du lyst til at blive vores nye kollega – så upload dit CV og din motivation via link i jobopslaget. Vi modtager kun ansøgninger, som bliver uploadet den vej.

Vi opfordrer dig til at følge Altan.dk på www.jobindex.dk. Opret en jobagent Jobagent | Jobindex, så du kan holde dig orienteret om fremtidige muligheder. Så kan vi lettere kontakte dig, når vi har en ledig stilling, som matcher dig.

 

Uopfordrede ansøgninger

Er der ikke nogen ledig stilling, som matcher dig, er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os på job@altan.dk.

Behandling af persondata

I Altan.dk er vi – som alle andre virksomheder – underlagt reglerne om persondata (GDPR) og de retningslinjer, som Datatilsynet har udarbejdet. Overordnet betyder det, at vi indsamler, opbevarer og håndterer persondata ud fra principperne om god databehandlingsskik. Du kan på nedenstående link læse lidt om, hvordan vi behandler dine persondata i forbindelse med rekruttering.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte HR.

Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig

Skriv adressen, som henvendelsen drejer sig om
For at give dig den bedste service, er det vigtigt, at du skriver din adresse og by. Oplys også gerne dit telefonnummer.