Drømmen om altan starter ofte hos en eller flere beboere i en etageejendom - og mange spørgsmål melder sig hurtigt: Hvordan gør vi?, skal vi ringe til kommunen?, kan det overhovedet lade sig gøre? og hvad koster det?
Altan.dk har hjulpet hundredevis af foreninger sikkert igennem deres altanprojekter, og én ting er sikkert: Der er aldrig to projekter der er ens. Alligevel følger her en lille guide til, hvordan du og din boligforening kan tage hul på altanrejsen sammen med Altan.dk.
Vi mødes typisk på jeres adresse, hvor I får besøg af en af vores salgskonsulenter. Her gennemgår vi sammen ønsker angående altanernes størrelse, materialer, placering mv. Vi kender langt de fleste typer af etageejendomme, og vi kender til din kommunes regler og krav ved opsætning af altaner. Det betyder, at det indledende møde på jeres ejendom forholdsvis hurtigt kan afklare muligheder og begrænsninger og danne grundlag for et efterfølgende tilbud.
At forstå tilbuddet er essentielt. Vi gør meget ud af, at vi taler samme sprog. Derfor er vores tilbud udført så jordnært som muligt. Samtidig er det vigtig for os, at vi kan sidde sammen og gennemgå alle aspekter af tilbuddet, så du og din boligforening føler jer bedst muligt klædt på og parate til at tage en beslutning.
Vi kan gennemgå tilbuddet hjemme på jeres adresse eller du og evt. øvrige interesserede fra foreningen kan komme på besøg på vores café/showroom Café Altanen på Gammel Kongevej i indre København. Så er det os der giver kaffen.
Såfremt der i foreningen er behov for at gennemgå altanprojektet og selve tilbuddet, så stiller vi gerne op til et beboermøde eller en ekstraordinær generalforsamling. Det er nemlig vigtigt, at alle beboere har en god forståelse, og fornemmelse, for det kommende altanprojekt.
På et beboermøde vil hele foreningen have mulighed for at stille alle former for afklarende spørgsmål til vores altankonsulent. Hvis muligt genemgår vi projektet på en storskærm, hvor der også vil være mulighed for at se 3D fantomrenderinger af de kommende altaner på jeres nuværende facade.